Hvad forudsiger Mo Gawdat konkret?
Gawdats advarsel handler ikke kun om, at AI vil ændre arbejdsmarkedet. I samtalen fra 2025 vurderer han, at kunstig generel intelligens, ofte kaldet AGI, kan blive en realitet senest i 2026. Det er hans prognose - ikke et dokumenteret faktum - og der findes heller ikke en fælles definition af, hvornår AGI er nået.
Fra 2027 forventer han en tydelig økonomisk og samfundsmæssig nedtur, som kan vare 12 til 15 år. I denne periode kan AI ifølge ham forstærke eksisterende problemer som ulighed, overvågning, misinformation og koncentration af magt.
På arbejdsmarkedet mener han, at op mod 30 procent af jobbene i visse sektorer kan forsvinde omkring 2028. Han peger især på softwareudvikling, grafisk design, markedsføring, administration og kundeservice. Praktiske fag kan være beskyttet lidt længere, fordi robotteknologien endnu ikke er lige så fleksibel som den digitale AI.
Udviklingen vil ifølge Gawdat ske i to faser. Først bruger mennesker AI til at udføre arbejdet hurtigere. Derefter overtager AI hele opgaven. Et job behøver derfor ikke forsvinde fra den ene dag til den anden. Det kan begynde med, at en virksomhed reducerer en afdeling fra ti medarbejdere til syv.
Gawdat tror ikke, at der automatisk opstår lige så mange nye job, som der forsvinder. Hvis store dele af befolkningen mister deres lønindkomst, forventer han, at borgerløn eller andre offentlige ydelser bliver nødvendige.
Men borgerløn er ikke nødvendigvis en enkel løsning. Hvis få virksomheder ejer teknologien og størstedelen af værdiskabelsen, mens resten af befolkningen bliver afhængig af offentlige udbetalinger, kan resultatet blive mindre økonomisk frihed. Han forudsagde i 2025 også, at AI ville skabe en trillionær inden 2030. Pointen er, at AI kan samle en hidtil uset rigdom og magt hos meget få mennesker.
Det er derfor, Gawdat mener, at AI kan udfordre hele den økonomiske model. Et samfund baseret på lønarbejde og forbrug får et grundlæggende problem, hvis maskiner skaber værdierne, mens mennesker mister den indkomst, de skal bruge til at købe det producerede.
En risiko, industrien selv anerkender
Bekymringen handler ikke kun om arbejdsmarkedet. Gawdat advarer også mod et globalt kapløb, hvor virksomheder og stormagter bliver belønnet for at udvikle stærkere AI hurtigst muligt. Når hastighed, markedsandele og geopolitisk magt er på spil, kan sikkerhed og langsigtede samfundshensyn blive nedprioriteret.
Risikoen bliver også anerkendt af AI-industrien. Sam Altman og en række andre AI-ledere og forskere har underskrevet en erklæring om, at risikoen for menneskelig udryddelse som følge af AI bør behandles som en global prioritet på linje med pandemier og atomkrig.
Når mennesker helt tæt på teknologien bruger så alvorlige formuleringer, bør regeringer reagere med tilsvarende alvor. Men alt for mange regeringer mangler den teknologiske indsigt og de faglige kompetencer, der skal til for overhovedet at forstå udviklingens hastighed og konsekvenser. Resultatet er en politisk reaktion, der halter langt efter den teknologi, den skal forholde sig til. Regeringernes handlekraft - eller mangel på samme - er dog en hel diskussion i sig selv.
Usikkerhed kræver handling
Vi kan ikke vide præcist, hvordan AI vil udvikle sig. Men hverken usikkerheden eller kapløbet om at komme først må blive en undskyldning for passivitet. Virksomheder bør allerede nu undersøge, hvilke opgaver der skal automatiseres, hvor menneskelig vurdering fortsat er afgørende, og hvordan gevinsterne kan komme både virksomheden og medarbejderne til gode.
Mo Gawdat har måske ikke ret i alle detaljer. Men hans grundlæggende advarsel fortjener opmærksomhed: Vores evne til at udvikle og anvende AI vokser hurtigere end vores evne til at håndtere konsekvenserne. Vi bør lytte og begynde at forberede os, mens vi stadig har mulighed for at påvirke udviklingen.
Derfor er Mo Gawdat stadig optimistisk
Midt i de alvorlige advarsler ser Mo Gawdat også en mere positiv vej. Han mener ikke, at AI i sig selv er menneskehedens fjende. Problemet er, hvordan mennesker vælger at udvikle, eje og anvende teknologien.
I podcasten spørger Steven Bartlett, om AI kan ende med samlet set at blive positiv for menneskeheden. Det tror Gawdat fuldt og fast på, men han understreger samtidig, at vejen dertil kan blive smertefuld. I dag bliver AI især brugt til at øge produktiviteten og reducere omkostningerne. Gevinsterne risikerer derfor at tilfalde få mennesker, mens konsekvenserne rammer mange.
Den mere positive vej kræver, at teknologien i stedet bruges til at løse fælles problemer, frigøre mennesker fra meningsløst arbejde og skabe værdi, som bliver fordelt bredere. Hans optimisme er altså ikke en tro på, at alt automatisk ender godt. Den bygger på, at vi stadig kan påvirke udviklingen gennem de valg, vi træffer nu. AI kan blive positiv for menneskeheden - men kun hvis menneskeheden vælger den vej.