Kan vi bruge AI til at tænke mere, ikke mindre?

To historier, der hænger sammen

I september dukkede to opslag fra Information op i mit feed med få dages mellemrum. Det ene handlede om et MIT-forsøg med ChatGPT og hjernens aktivitet under essayskrivning. Det andet handlede om Nationalbankens analyse af AI og virksomhedernes ansættelser.

Sammen rejser de et spørgsmål, jeg ikke kan slippe, både som mor til to teenagere og som en, der arbejder med digitale løsninger hver dag: Hvordan går det egentlig med at klæde de unge på til at bruge AI klogt? Og hvorfor fylder forbud og kontrol så meget, frem for en mere proaktiv tilgang, hvor vi lærer dem at bruge teknologien til at tænke selv og samtidig gøre læringen mere levende, sjov og kreativ?

Hvad MIT-forsøget faktisk viste

Nataliya Kosmyna og hendes medforfattere undersøgte 54 deltagere, som skrev essays med enten en sprogmodel, en søgemaskine eller uden digitale hjælpemidler. Undervejs målte forskerne hjernens elektriske aktivitet med EEG.

Gruppen med sprogmodellen viste svagere forbindelser mellem de målte hjerneområder end de øvrige grupper. Deltagerne havde også sværere ved at citere deres egen tekst og oplevede mindre ejerskab over den.

I en fjerde runde byttede nogle deltagere arbejdsform. De, der først havde skrevet selv og derefter fik AI, viste et andet mønster end dem, der gik fra AI til at skrive selv. Rækkefølgen kan altså have betydning, men kun 18 personer deltog i denne runde.

Den tilgængelige artikel er et preprint, og forsøget er lille. EEG-målinger under en bestemt opgave er hverken et mål for intelligens eller et bevis på, at hjernen bliver slukket. Studiet rejser et relevant spørgsmål om, hvad vi går glip af, når vi overlader skrivearbejdet til AI. Det giver ikke et endeligt svar.

Bedre opgaver er ikke det samme som mere læring

Et større lodtrækningsforsøg med gymnasieelever i matematik giver mere konkret viden. Studiet blev publiceret i PNAS i 2025 og sammenlignede to GPT-4-baserede hjælpere med en gruppe uden AI.

Den ene hjalp på en måde, der lignede almindelig ChatGPT. Den anden var indrettet som en tutor med lærerudarbejdede instruktioner, der skulle støtte elevens egen problemløsning.

Med den almindelige hjælper klarede eleverne øvelserne 48 procent bedre end kontrolgruppen. Men da de bagefter skulle løse opgaver uden hjælp, klarede de sig 17 procent dårligere. Med tutoren var forbedringen under øvelserne 127 procent, og den negative effekt på den efterfølgende prøve var stort set væk.

Tutoren gav dog ikke en dokumenteret forbedring på prøven sammenlignet med ingen AI. Pointen er derfor ikke, at den automatisk gjorde eleverne dygtigere. Pointen er, at værktøjets indretning gjorde en væsentlig forskel for, om hjælpen gik ud over læringen.

Når de første jobopgaver ændrer sig

Nationalbankens analyse fra 16. september 2026 finder tegn på, at virksomheder, som indfører AI, efterfølgende har lavere beskæftigelsesvækst end sammenlignelige virksomheder uden AI. Forskellen hænger især sammen med færre nyansættelser og er tydeligst blandt yngre og højtuddannede medarbejdere.

Tallet på omkring 11 procent kræver en præcis forklaring: For virksomheder, der begyndte at bruge AI i løbet af 2023 eller begyndelsen af 2024, lå beskæftigelsen i midten af 2025 cirka 11 procent under det niveau, deres tidligere trend ville tilsige, korrigeret for udviklingen i sammenlignelige virksomheder uden AI. Det betyder ikke, at virksomhederne fyrede 11 procent af medarbejderne.

Analysen viser heller ikke et tilsvarende fald i den samlede beskæftigelse. Hvordan AI på længere sigt påvirker antallet og typen af job, er fortsat usikkert.

For mig gør det spørgsmålet om læring mere presserende. Research, udkast og opsummeringer er både opgaver, AI kan hjælpe med, og opgaver, man lærer af som ny på en arbejdsplads. Hvis de ændrer sig, skal vi tænke mere bevidst over, hvordan unge opbygger erfaring og dømmekraft.

Skolen skal tale om mere end snyd

På et forældremøde for nylig handlede snakken om AI mest om ChatGPT, fejl, snyd og begrænsninger. Det er reelle problemer. Men jeg savnede den anden halvdel af samtalen: Hvordan kan AI gøre børnene mere nysgerrige, kreative og aktive i deres egen læring?

Eleverne kan for eksempel bygge en matematikquiz, et lille spil med sinus og cosinus eller en visuel tidslinje over USA's historie. AI kan hjælpe med det tekniske. Eleven skal forklare indholdet, kontrollere det og kunne begrunde sine valg. At bygge noget er ikke i sig selv en garanti for læring. Opgaven skal kræve, at eleven forstår det, der bliver bygget.

Mit udgangspunkt er enkelt: Hovedet først, værktøjet bagefter. Formulér en idé eller et løsningsforslag selv, og brug så AI til at undersøge, udfordre og forbedre det.

Børn skal fortsat kunne skrive, regne og argumentere uden AI. Men hvis vi primært møder teknologien med forbud, risikerer vi at overlade dem til den mindst lærerige brug af den: at hente et færdigt svar og aflevere det.

Seks gode AI-øvelser for børn (og voksne)

• 01Tænk selv først. Skriv dine egne idéer, din disposition eller dit løsningsforslag, før du åbner AI. Så har du noget at holde svaret op imod.
• 02Bed om spørgsmål og hjælp undervejs. Skriv for eksempel: Hjælp mig med at forstå det her trin for trin, men giv mig ikke løsningen.
• 03Byg noget, du kan forklare. Lav en quiz, et spil eller en tidslinje, og forklar bagefter indholdet og dine valg uden hjælp fra AI.
• 04Tjek svar og kilder. AI kan tage fejl og samtidig lyde overbevisende. Åbn kilden, og kontrollér, om den faktisk understøtter påstanden.
• 05Udfordr dig selv. Bed AI lave en test eller finde huller i dit argument. Prøv derefter selv, også når værktøjet er lukket.
• 06Vær opmærksom på modelvalget. AI er ikke én og samme ting. ChatGPTs Chat og Work giver forskellige muligheder, og AI-modeller som Astra, Sol og Luna har forskellige styrker. Prøv den samme opgave med to modeller, og sammenlign forklaringer, kilder og fejl. Vælg værktøj og model efter opgaven, og vurder selv kvaliteten af svaret.

Ambitionerne skal følges af penge

Der er afsat penge, men spørgsmålet er, om de står mål med opgaven. I aftalen om Danmarks digitale udvikling blev der afsat 160 millioner kroner i 2024-2026 til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning og 10 millioner kroner til at videreudvikle teknologiforståelse i læreruddannelsen. Det er bredere indsatser end efteruddannelse i AI alene.

For mig er det afgørende, at pengene bliver omsat til tid og kompetencer hos de lærere, der står med børnene hver dag. Ambitioner om digital dannelse hjælper kun, hvis skolerne også får reelle muligheder for at gennemføre dem.

Regeringen fremsatte den 28. august et teknisk finanslovsforslag for 2027. Det viderefører som udgangspunkt finansloven for 2026, mens et fuldt forslag med regeringens politiske prioriteringer er varslet i forbindelse med Folketingets åbning i oktober. Det tekniske forslag giver derfor ikke i sig selv svar på, om der kommer flere penge til at klæde lærerne på. Det er en prioritering, jeg mener, vi bør holde øje med.

De voksne skal have mulighed for at følge med

Det er ikke nok at fortælle lærerne, at de skal håndtere udviklingen. De har brug for tid, efteruddannelse og mulighed for at afprøve teknologien sammen med fagfæller.

Fra skoleåret 2027/2028 kan skolerne udbyde teknologiforståelse som et nyt praktisk/musisk valgfag. Det er et skridt, men et valgfag kan ikke alene løfte den opgave, AI allerede stiller os over for på tværs af fag.

I august 2026 præsenterede undervisningsministeren en strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne. Snyd skal håndteres. Men jeg savner, at arbejdet med læring, kompetencer og klog brug af AI får mindst samme hastighed og politiske opmærksomhed.

Jeg synes, det er en skam, at vi ikke reagerer hurtigere og mere proaktivt. Alt for meget drukner i bureaukrati, papirnusseri og forbud, mens teknologien allerede er en del af børnenes hverdag. Vi har brug for mindre administration og mere handling: tid til at lære, plads til at afprøve og konkret hjælp til lærerne.

De unge skal kunne begge dele: tænke selv og bruge AI godt. Det kræver, at vi voksne tager ansvar nu og giver skolerne mulighed for at handle, mens udviklingen sker.