Hvor er strakspakken for fremtidens undervisning?

The flipped classroom: Kan vi gentænke tiden i klasseværelset?

I Ludvigs Podcast fortæller Lars Tvede, hvordan flipped classroom kan give mere tid til fordybelse og diskussion i klassen. Se klippet nedenfor.

Modellen vender dele af det traditionelle forløb om: Eleverne møder først nyt stof gennem materiale, som læreren har valgt. Tiden i klassen bruges derefter på at arbejde med stoffet, diskutere, løse problemer og få hjælp.

AI kan indgå i forberedelsen som en tutor, der forklarer, stiller spørgsmål og hjælper eleven videre i sit eget tempo.

Tvede fortæller om en kvinde, der allerede har to masteruddannelser bag sig og ønsker at forstå nationaløkonomi. Hun beder GPT om et undervisningsprogram og bruger sin daglige transport til at lære. Undervejs bliver hun stillet spørgsmål og kan afbryde, når noget er uklart.

Som han siger:

”Så det er fuldstændig, som om man har en personlig lærer. Og den teknologi findes allerede i dag.”

Overført til skolen kunne eleverne arbejde med en introduktion og en AI-tutor før timen. I klassen kan læreren så undersøge deres forståelse og hjælpe dem med at anvende det lærte i fællesskab.

Det giver en konkret retning at afprøve: mere individuel støtte under forberedelsen og bedre tid i skolen til dybdegående gruppearbejde, gode faglige diskussioner og grundig vejledning fra læreren. Her kan eleverne undersøge forskellige perspektiver, udfordre hinandens forståelse og få hjælp til at komme videre med det, der er svært.

Samtidig kan vi gøre læringen mere interessant, kreativ og tidssvarende. Det vil jeg uddybe senere.

Gymnasieeleven Jakob har bygget sin egen AI-tutor

I podcasten Den Perfekte Storm fortæller 18-årige Jakob Sanderhoff, hvorfor eleverne har brug for undervisning i at bruge AI klogt. Se klippet nedenfor.

Jakob fortæller, at han har lavet sit eget AI-tutorværktøj, som han bruger til at arbejde med sin forståelse. Tutorens opgave er at udfordre ham med spørgsmål, så han selv bliver nødt til at tænke.

Han har også lært sig selv at kode med Claude og fået job som udvikler i en AI-startup, hvor han bygger interne systemer med AI.

Samtidig efterlyser han netop undervisning i, hvordan man bruger AI klogt. Han oplever, at forbud og fokus på snyd står i vejen for en mere konstruktiv tilgang.

Samtalen handler også om, hvordan individuel støtte kan hjælpe elever, der føler sig tabt i fælles undervisning. Her kan en tutor give eleven tid til at spørge igen, mens læreren hjælper dér, hvor der er brug for det.

Når unge oplever, at mulighederne uden for skolen mødes med begrænsninger i skolen, risikerer vi at skabe frustration og større afstand til uddannelsessystemet. Vi skal møde deres nysgerrighed med undervisning, der inspirerer dem og hjælper dem videre.

Forsøg viser, hvad konstruktiv brug kan føre til

Der findes allerede forsøg, hvor AI bruges med et tydeligt læringsformål. To af dem giver konkrete grunde til at undersøge mulighederne seriøst.

Hvad en strakspakke for AI-tutoring kunne indeholde

Man kunne forestille sig, at en strakspakke blandt andet kunne indeholde:

• 01Efteruddannelse af lærere i at bruge AI generelt. Giv dem en forståelse af muligheder og begrænsninger.
• 02Adgang til AI-tutorer og mulighed for at afprøve dem i undervisningen.
• 03Støtte til forsøg, hvor skolernes erfaringer deles, og elevernes læring undersøges.
• 04AI på skemaet. Lær de unge at bruge AI klogt, så de lærer mere og ikke mindre.

Det kræver investeringer og politiske beslutninger. En national strategi skal kunne omsættes til værktøjer, arbejdstid og undervisning.

AI til læring står først på Y Combinators liste

I Den Perfekte Storm peger Jakob netop på Y Combinator som et sted at hente inspiration. Her bliver udvikling af nye læringsværktøjer taget alvorligt.

Øverst på Y Combinators Requests for Startups for efteråret 2026 står The Primer: en personlig AI-tutor, der tilpasser sig barnet og hjælper med at lære at læse, skrive og regne som supplement til lærerne.

Den ambition bør vi også have i Danmark: Give lærere og udviklere mulighed for at skabe og afprøve nye læringsværktøjer og lære eleverne at bruge dem klogt.

Hvis vi har handlekraft til en strakspakke mod snyd, må vi også have handlekraft til en satsning på læring.

Det undrer mig, at den politiske samtale ikke afspejler større indsigt i mulighederne. Politikerne har et stort embedsmandsapparat og adgang til faglig rådgivning. Hvor er den viden, der kan omsætte udviklingen til konkrete løsninger i undervisningen? Hvor er ambitionen om at klæde både lærere og elever på?

Jeg oplever, at debatten i radio og tv igen og igen vender tilbage til forbud, begrænsninger og kontrol. Samtidig undersøger unge på egen hånd, hvordan de kan bruge teknologien, og hvad den gør muligt.

Den afstand bør bekymre os. Vi har brug for voksne og politikere, der tager ansvar for at forbinde undervisningen med den verden, de unge allerede er på vej ind i.

Hvordan klæder vi de unge på til fremtiden med forbud mod en teknologi, som arbejdsmarkedet efterspørger? De har brug for at lære at bruge AI kritisk, kreativt og ansvarligt. Det bør skolen give dem mulighed for.

Vi skal vise børn og unge vejen ind i fremtiden. Det arbejde skulle have været sat i gang for længst!

Se klippene og lyt videre

Begge podcasts kan klart anbefales - de er fyldt med guldkorn, nye perspektiver og noget at tænke over. Giv dem et lyt!

Kilder

• Undervisningsministeriet: Strakspakken mod AI-snyd
• Elevernes brug af AI: EVA: Elevers brug af AI i gymnasiet og Børns Vilkår: AI-chatbots i skolen
• Podcasts: Ludvigs Podcast: Lars Tvede og Den Perfekte Storm: Jakob Sanderhoff
• AI-tutorforsøg: Harvard og Verdensbanken
• Y Combinator: Requests for Startups
• Arbejdsmarkedet: World Economic Forum: Future of Jobs Report 2025